Bike Island-turen – Nye oplevelser hver dag
Er du til duften af gule raps- og hvedemarker, udsigten
til grønne bølgende bakker, blå himmel og det friske pust af
havvand? Er du til de små oplevelser i knapt kendte områder og
lokale smagsoplevelser? Er du til bæredygtig rejse og mad suppleret
med de mest unikt beliggende hoteller?
Så skal du opleve Fyn langsomt sammen med Bike Tours Fyn. Vi
tilbyder den bedste måde at opleve Fyn, Danmarks have, på… nemlig
fra cykelsadlen.
Vi har med udgangspunkt i vores personlige oplevelser med Fyn
skabt den perfekte ramme for jeres cykelrejse. Hver dag er en
oplevelse fra morgenstundens bad i havet og den lækre morgenmad til
dagens cykeletape med de små særlige oplevelser afsluttende med
glæden ved at møde endnu et dejligt hotel næsten i vandkanten.
Bare rolig: vi ved hvad vi taler om :-). Vi har prøvet det hele
og lover jer en oplevelsesrig cykelferie. Se facebook-siden for
Bike Tours Fyn, hvor vi flittigt deler ud af oplevelser fra
cykelferien.
Line og Mick Hartwig, fynboer med hang til
oplevelser
Bike Tours Fyn - oplev langsomt
BEMÆRK: De fynske hoteller var totalt udsolgt i sommeren 2020,
og det bliver de igen i 2021! Vi anbefaler derfor at booke i god
tid - husk vi er medlem af Rejsegarantifonden, og at du altid frit
kan afbestille indtil 14 dage før afrejse.
Højdepunkter:
- Odense, H. C. Andersens fødeby, en by i forandring.
- Charmerende hoteller med unik beliggenhed og unikke
havudsigter.
- Bike Tours Fyns personlige guide med oplevelser langs
ruten.
- Nyborg Slot, Danmarks Riges Hjerte i Middelalderen og
Unesco-arv kandidat.
- Ærøskøbing på Ærø er Danmarks smukkeste 1700-tals by.
- Faaborg og Assens - bykernen i de gamle købstæder er
usædvanligt velbevarede.
- Halvøen Helnæs med sin prægtige natur (kræver en lille
afstikker)
- Bade hver dag i det rene hav omkring Fyn.
- Den fynske natur og i sæsonen blomstrende syrenhegn og gule
raps- og kornmarker.
- Smagsoplevelserne "Smagen af Fyn" - lokale specialiteter.
- Nærkontakt med havet hele vejen rundt på ruten.
- Historiske fynske slotte og herregårde løst drysset rundt på
Fyn.
- Bridgewalking på broen over Lillebælt (Bemærk skal
tilkøbes).
Praktisk:
- Vi transporterer jeres bagage fra hotel til hotel
- Morgenmad med fokus på lokale råvarer og bæredygtighed
- Færgeoverfart Svendborg-Ærøskøbing og Søby-Fåborg inkl.
- Vi tilbyder cykelleje til turen – herunder elcykler.
- Vi har 24 timers tryghedsservice, når I er på tur.
- Der er mulighed for at tilkøbe madpakker fra hotellerne
Betalingsbetingelser:
- Som konsekvens af, at mange i denne tid bestiller deres
cykelferie lang tid i forvejen har vi valgt at ændre vores
betalingsbetingelser, således at man kan vente med at betale til 8
uger før afrejse. Hvis man er interesseret i denne løsning bedes
man kontakte os på telefon 51 92 71 48 eller sende en mail til
info@biketoursfyn.dk
inden man bestiller her på siden.
Corona-garanti:
- Bike Tours Fyn er medlem af Rejsegarantifonden, hvilket
betyder, at du får alle dine penge retur i tilfælde af, at din
rejse aflyses pga. Corona.
-
Samtidig gælder vores standard afbestillingsregler fortsat, hvor
du kan frit kan afbestille din rejse indtil 14 dage før tid og få
alle dine penge retur.
-
Vores hoteller har alle høje hygiejnestandarder og lever til
fulde op til de restriktioner vedrørende hygiejne, der er meldt ud
fra Sundhedsstyrelsen.
Turen er 8 dage og 7 overnatninger, og prisen er pr. person ved
2 personer i delt dobbeltværelse
Læs mere om Bike Island-turen
Foto: Robin Skjoldborg
fra 7.395,00 DKK