Smag på Fyn-turen er en nydelsestur, hvor vi undervejs på turen
guider jer til en lang række af smagsoplevelser, så I virkelig får
mulighed for at få smagt på Fyn. Efter dagens cykeltur kan I på
dagens hotel desuden glæde jer til en lille goodiebag indeholdende
en smagsprøve fra Fyn.
Har I lyst til at udforske Fyn, øerne og områderne omkring
Svendborg, Fåborg, Assens (Gl. Avernæs) og Middelfart og opleve
ekstra langsomt? Så er dette turen for jer. Her er der netop ekstra
overnatninger i de byer, hvor vi naturligvis har flere interessante
turforslag hvert sted. Ønsker I ekstra tid til alle oplevelserne,
så anbefaler vi elcykel.
Oplev f.eks. kærlighedshistorien Elvira Madigan og Sixten Sparre
helt tæt på på Tåsinge i Svendborg. Tag på ø-besøg på Bjørnø eller
Avernakø i Fåborg. Besøg halvøen Helnæs (billedet) nærmest ude i
det sydfynske ø-hav ved Assens (Gl. Avernæs). Tag på Bridgewalking
eller hvalsafari i Middelfart.
Eller bare oplev ekstra langsomt på et af de skønne hoteller
alle beliggende lige ved havet.
Vi har med udgangspunkt i vores personlige oplevelser med Fyn
skabt den perfekte ramme for jeres cykelrejse. Hver dag er en
oplevelse fra morgenstundens bad i havet og den lækre morgenmad til
dagens cykeletape med de små særlige oplevelser afsluttende med
glæden ved at vende tilbage til jeres dejlige hotel næsten i
vandkanten.
Bare rolig: vi ved hvad vi taler om :-). Vi har prøvet det hele
og lover jer en oplevelsesrig cykelferie. Se facebook-siden for
Bike Tours Fyn, hvor vi flittigt deler ud af oplevelser fra
cykelferien.
Vi glæder os til at give jer en fantastisk cykeloplevelse på
Fyn.
Line og Mick Hartwig, fynboer med hang til
oplevelser
Bike Tours Fyn - oplev langsomt
Højdepunkter:
- Odense, H. C. Andersens fødeby, en by i forandring.
- Charmerende hoteller med unik beliggenhed og unikke
havudsigter.
- Bike Tours Fyns personlige guide med oplevelser langs
ruten.
- Nyborg Slot, Danmarks Riges Hjerte i Middelalderen og
Unesco-arv kandidat.
- Ærø og øerne i det sydfynske ø-hav
- Ærøskøbing på Ærø er Danmarks smukkeste 1700-tals by.
- Svendborg, Faaborg og Assens - bykernen i de gamle købstæder er
usædvanligt velbevarede.
- Tåsinge, Troense, Valdemar slot og kærlighedshistorien Elvira
Madigan og Sixten Sparre
- Halvøen Helnæs med sin prægtige natur
- Svanninge bakker med de mange smukke udsigtspunkter over
Ø-havet
- Bade hver dag i det rene hav omkring Fyn.
- Den fynske natur og i sæsonen blomstrende syrenhegn og gule
raps- og kornmarker.
- Smagsoplevelserne "Smagen af Fyn" - lokale specialiteter.
- Nærkontakt med havet hele vejen rundt på ruten.
- Historiske fynske slotte og herregårde løst drysset rundt på
Fyn.
- Hvalsafari i Lillebælt (tilkøb)
- Bridgewalking på broen over Lillebælt (tilkøb).
Turen dag for dag:
Dag 1: Ankomst Odense
- Ankomst til Odense og hotellet, der ligger midt i det
historiske H. C. Andersen-kvarter med brostensbelagte gader.
- Hvis I har bestilt cykler står de allerede på hotellet, så I
kan vælge at cykle en tur i den meget cykelvenlige by. I
velkomstpakken, som I får udleveret på hotellet giver vi forslag
til ture rundt i byen.
- Overnatning i Odense
Dag 2: Odense-Nyborg 36 km. 137 højdemeter.
- I kører mod øst ud af Odense og tværs over Fyn og rammer
Nyborg, Danmarks Riges Hjerte, hvor historien og nærheden til havet
spiller så stor en rolle. Undervejs møder I bl.a. Den Romantiske
Have, det unikke Flødebolletræ og et af Fyns mest karakteristiske
og særegne småbryggerier. Et hotel med udsigt venter jer.
- Overnatning i Nyborg
Dag 3: Nyborg - Svendborg 56 km. 322 højdemeter.
- Med solen over Storebælt tager I afsked med Nyborg og cykler
igennem frugt- og bærlandet, Østfyn. I vil møde flere slotte og
herregårde, charmerende Lundeborg og der er mulighed for en række
vingård-besøg. Nord for Svendborg følger I igen havet ind mod jeres
hotel, der ligger og sopper i vandkanten.
- Overnatning Svendborg
Dag 4: Hel dag i Svendborg
- Hotellet ligger perfekt i forhold til at besøge Svendborg by
eller gå eller cykle langs Svendborg Sund. I kan også tage med M/S
Helge på rundtur i Svendborg Sund og tage cyklen med på skibet for
at stå af ved Valdemars slot på Tåsinge. Tåsinge er en skøn ø, der
foruden Valdemars slot rummer kærlighedshistorien om Elvira Madigan
og Sixten Sparre og den hyggelige skipperby, Troense. Det er også
en dejlig oplev langsomt oplevelse at besøge en ø i det sydfynske
ø-hav. Fra Svendborg kan I tage færgen til Drejø, Skarø eller
Hjortø.
- Overnatning i Svendborg
Dag 5: Svendborg – Ærø - Fåborg 21 km. 162 højdemeter.
- I forlader Svendborg ad vandvejen med Ærøfærgen for at cykle
over Ærø, den største ø i det sydfynske øhav. I Danmarks mest
romantiske og smukkeste lille by, Ærøskøbing, holder I sikkert
frokost i en af de brostensbelagte gader. Herfra cykler I mod nord
til Søby igennem landsbyer og bølgende landskab, hvor havet aldrig
er langt væk. Dagens hotel ligger skønt placeret i Fåborg.
- Overnatning Fåborg
Dag 6: Hel dag i Fåborg
- Start dagen med at tage badekåben på og gå den korte tur til
havet for en dejlig frisk start på dagen. Dagen indbyder til
udflugt til Svanninge bakker eller besøg i Horne land, hvor der
ligger dels et par vingårde og dels den lille havn og skov ved
Dyreborg, hvor H. C. Andersen plukkede blomster til hans ulykkelige
kærlighed Riborg Voigt. Men I kan også tage ud i det sydfynske
ø-hav og besøge en af øerne Lyø, Avernakø eller Bjørnø. Færgen
sejler lige fra Fåborg havn.
- Overnatning i Fåborg
Dag 7: Fåborg - Helnæs, Assens 32 km. 218 højdemeter.
- Det en forholdsvis kort dagstur gennem den bakkede sydfynske
natur frem mod næste destination. Undervejs er der bl.a. mulighed
for et besøg hos en godt gemt, men smukt beliggende vinmark og
prøve et sjovt spil alle kan spille.
- Overnatning i ved Helnæs, Assens
Dag 8: Hel dag Helnæs, Assens
- I er omgivet af hav og park med masser aktiviteter og med
udsøgt gastronomi i hotellets restaurant. I kan vælge at nyde
hotellets beliggenhed og mange aktiviteter, eller I kan udforske
den nærliggende spændende halvø med galleri og skøn natur. Assens
by med dens spændende museums-udstillinger lokker også.
- Overnatning Helnæs, Assens
Dag 9: Helnæs, Assens – Middelfart 61 km. 308 højdemeter.
- Efter morgenmaden med udsigt må I sige farvel til jeres lille
paradis. Men fortvivl ej for rejseruten i dag, og rejsemålet
opvejer det. Turen går tværs igennem endnu en købstad, Assens, hvor
en frokost på gågaden er oplagt, inden det vestlige Fyn forceres.
Jeres destination i Middelfart er et hotel ualmindeligt
velbeliggende ved Lillebælt.
- Overnatning i Middelfart
Dag 10: Hel dag i Middelfart
- Middelfart byder på flere muligheder for oplevelser. I kan tage
på keramikmuseet CLAY, guidet tur/Bridgewalking øverst oppe på den
gamle Lillebæltsbro eller hvalsafari i Lillebælt, som er berømt for
dets mange marsvin, der leger i den stærke strøm.
- Overnatning Middelfart
Dag 11: Middelfart – Odense 60 km. 334 højdemeter.
- Turen til Odense går igennem det kystnære nordfynske sommerland
og følger skov og nedlagte jernbanespor. Der er mulighed for flere
interessante stop – hvad med f.eks en rundvisning på Europas
største bisonfarm?
- Overnatning Odense
Dag 12: Afrejsedag
- Det er afrejsedag, og har I ikke nået vandreturen i Odense by
eller besøget på Egeskov slot, så er muligheden der måske nu.
Fakta:
- Start/Slut: Odense
- Ankomst: Lørdag
- Afrejse: Onsdag
- Turlængde: 11 overnatninger/12 dage
- Længde pr. dag: 21-60 km.
- Længde i alt: Ca. 245 km. (afhængig af turvalg på
overliggerdage en del længere)
- Terræn: Asfalt landevej med meget lidt biltrafik, grusveje og
regulære cykelstier
- Højdemeter: 1481 højdemeter (afhængig af turvalg på
overliggerdage en del længere)
- Niveau: Middel
Praktisk:
- Vi transporterer jeres bagage fra hotel til hotel
- Morgenmad med fokus på lokale råvarer og bæredygtighed
- Færgeoverfart Svendborg-Ærøskøbing og Søby-Fåborg
- Vi tilbyder cykelleje af kvalitetscykler til turen – herunder
elcykler.
- Vi har 24 timers tryghedsservice, når I er på tur.
- Der er mulighed for at tilkøbe madpakker fra hotellerne
Afbestilling:
11 overnatninger/12 dage
Pris 11.295 kr. pr. person ved overnatning i dobbeltværelse.
Tryk
her og læs mere om Smag på Fyn-turen og vores andre cykelferier på
www.biketoursfyn.dk